Nærværet i de tilbagevendende rutiner er vigtigt
Nærvær og tydelighed prioriterer vi højt igennem de daglige rutiner i Troldehøj. Vi skaber genkendelighed for børnene og inddrager dem i dagligdagen.
Det er vigtigt for os, at de voksne kan guide børnene i alle dagens udfordringer, hvad enten det er støtte i konflikter eller tøj, der skal tages på.
Fællesskab er fundamentet for udvikling
Mangfoldighed og fællesskab er vigtige medspillere i Troldehøj, da børnegruppen er bredt sammensat af børn med forskellig baggrund, såvel etnisk som socialt. Stuerne i Troldehøj er opdelt på tværs af alder og vi har derfor fokus på at skabe flere forskellige fællesskaber i dagligdagen.
På stuerne er der hjælper/føl ordning som vi oplever er med til at børnene får øje på hinandens ressourcer.
Inddragelse af forældre har stor betydning
Samarbejdet med jer vægtes højt i det daglige, og vi inddrager jer i jeres barns trivsel og udvikling. Vi møder jer med respekt og forståelse, da I har det største kendskab
til jeres barn.
Vi er fælles om at inddrage hinanden i jeres barn og i fællesskabet Troldehøj. Vi vægter at der siges godmorgen/farvel til alle og ikke kun enkelte børn.
Fakta om Børnehaven Troldehøj
Børnehaven Troldehøj er en kommunal institution, som har et børnetal, der svinger mellem 54 og 66 børn.
Børnene er mellem 3 og 6 år, og børnegruppen er bredt sammensat af børn med forskellig baggrund - såvel etnisk som socialt.
Vi er en del af Dagtilbud Østerådalen, som består af 11 institutioner.
Børnehaven er bygget i 1997 og ligger i et område mellem Skalborg og Hasseris, hvor der både er ejerboliger og socialt boligbyggeri.